Da jeg læste, at Acne ville genudgive Track støvlerne blev jeg bare så glad, for jeg synes de er superfine. Og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle have et par.
Jeg hørte, at
Stylepaste ville få dem hjem snart og skyndte mig derfor at kontakte dem og blive skrevet op til et par. Der gik dog et par uger før de nåede hjem til mig, men de var hele ventetiden værd!
Selvom nogen kan synes de minder om Pistol støvlerne, så synes jeg de er helt helt anderledes. Det er bare en helt anden støvle og den er utroligt behagelig at have på og nem at gå i, selvom de har pænt med hæl. Jeg har købt dem i str. 36, som også er min normale størrelse og ja - de er måske lidt store i det, men jeg har nogle brede fødder, og de er smalle fortil, så de passer mig fint. Hvis man har smalle fødder kan man måske size ned. Som bonusinfo kan jeg oplyse, at str. 36 måler 24 cm. i indvendigt mål.
Jeg ved godt at 3000 kr. er meget for et par støvler, men jeg synes altså så rigeligt de er pengene værd.
Nu kan jeg bare ikke nænne at tage dem på ud i det her vejr - ha ha.
I skal nok få modeling pics en af de nærmeste dage, men ellers er de vist også at finde mange steder rundt omkring i blogland. Bla har søde
Emily også købt dem og hun har (som altid) tage nogle fantastiske billeder. Se dem
her.
I øvrigt kan jeg kun anbefale
Stylepaste. Der er gratis forsendelse og servicen er i top. Jeg fik endda to gratis Essie neglelakker med som en lille surprise i æsken (elsker den slags overraskelser). Sanne fra kundeservice har været en stor hjælp, så det er bestemt ikke sidste gang jeg køber noget fra dem. De har fået Track støvlerne på lager igen - både i sort og brun - find de sorte
her og de brune
her.
Billeder siger I? Nå ja - så skidt da - må jeg præsentere: Acne Track boots i sort:
I love my new Acne Track boots - they are just amazing!