tirsdag den 6. september 2011

Tak for denne gang...


I har måske kunnet mærke det komme snigende? Manglende lyst og kreativitet har resulteret i længere og længere mellem indlæggene her på bloggen. Ja jeg har været syg, men jeg har heller ikke haft LYST til at skrive eller følt jeg havde noget at bidrage med.

Derfor har jeg besluttet at lukke bloggen her for nu. Jeg synes nemlig selv bedst om regelmæssige indlæg på de blogs jeg følger og synes også lysten skal være tilstede.

Jeg er rigtig taknemmelig for, at I har haft lyst til at læse med og håber måske også nogle af jer vil læse med på den blog jeg snart "åbner" i stedet og som jeg vil henvise til her på siden.

Den kommer til at omhandle noget jeg går endnu mere op i end mode - nemlig træning :o) Og kost.....

Jeg gir lige lyd her når jeg er klar til at I kan kigge indenfor - om et par dage - håber I har lyst.

Ha det rigtig godt allesammen og endnu engang tak fordi I har haft lyst til at følge med her.

Kærligst
Hanne

torsdag den 25. august 2011

Et sjældent dagens - 250811

Ja der er godt nok langt mellem mine indlæg og især mine dagens. Jeg er stadig syg og var igår til en ubehagelig undersøgelse med kamera ned gennem næsen for at se på stemmebånd og hals. Men godt det er overstået og nu må jeg bare se at komme ovenpå igen. Håber det sker snart!

Er jo på arbejde selvom jeg er syg, for jeg har ikke et fysisk hårdt arbejde og vil ærlig talt ikke belaste min arbejdsgiver med at være væk. Der skal være vikar når jeg ikke er der, så det koster jo.

Denne skønne torsdag er jeg iført:

Bukser: J Brand Agnes (favorit), Støvler: Isabel Marant, Skjorte: Acne, Jakke: Rick Owens

Jeg elsker virkelig min jakke fra RO og ja - det er mange penge, men tro mig - den er alle pengene værd!!



Glæder mig virkelig til at få klippet mit pandehår idag. Kan snart ikke se ud af øjnene. Og så har jeg fået grønt lys for at begynde at løbe lidt igen.... kan næsten ikke vente!

God dag til jer alle!

tirsdag den 16. august 2011

Alexa - I love your jacket!


God dag til jer alle!

Have a nice day!

mandag den 15. august 2011

Pausefisk: Coldplay - Viva La Vida

Mens jeg ligger herhjemme og er bitter og syg får I lige en lille pausefisk i kraft af et af mine absolutte yndlingsbands med Viva La  Vida.

Har været syg i over to uger nu og har på ingen måde fået det bedre - hvilket muligvis skyldes:

1. Jeg har ignoreret alle signaler og taget på arbejde hver dag
2. Jeg har trænet - løbet og lavet (hård) cirkeltræning (niveau 5 - fantastisk træning i øvrigt) hver dag
3. Jeg har tænkt "det går nok over imorgen"

Det har så resulteret i at det der startede som ondt i halsen, blev til strubekatar, tab af stemmen, og nu akut bronkitis. Ak ja.... så kan jeg lære det. Nu er jeg hjemme fra arbejde og måske springer jeg også træningen over idag?



In english:
While I lie here at home and are bitter and sick, I just thought I would share with you one of my favourite Coldplay songs: Viva La Vida.

Have been sick for over two weeks now and have in no way feel better - possibly due to:

1st I have ignored all signals and taken to work every day
2nd I have trained - been running and made ​​circuit training (level 5 - great workout by the way) every day
3rd I've thought "It'll be over tomorrow"

That has resulted in what started as a sore throat, loss of voice, and now acute bronchitis. So I am staying at home for a couple of days - trying to relax and wont be running either. 


onsdag den 3. august 2011

030811 - Another Day In Paradise!

Så blev det onsdag og solen skinner udenfor mit (arbejds)vindue. Det er nemt at elske den danske sommer, når den viser sig fra den her side - så er der efter min mening ikke noget bedre! Men de to ugers ferie jeg lige har haft bød på MASSER af regn... så blir jeg lidt bitter og ønsker mig til sydeuropa, hvor solchancerne altid er større.

Jeg havde lyst til noget lidt luftigt, påklædningsmæssigt, idag, så det blev til dette:

Bukser - Zara
T-shirt - T by Alexander Wang (totalt yndlings)
Sko - Acne superior Lea
Taske - Chanel

Måske har I bemærket at mit hår har groet sig lidt længere? Jeg blev klippet for lidt over et halvt år siden og er faktisk ikke blevet klippet siden (jo pandehår 3948394839 gange) og det er fordi jeg gerne vil have lidt længde på igen. Jeg synes pagehår er så fint til mange, men jeg føler mig bare bedre tilpas med det længere hår. Heldigvis gror mit hår hurtigt og Michael, som klipper mig, formår at klippe så jeg faktisk godt kan trække den 6-8 måneder før jeg bliver klippet igen! Det har jeg ALDRIG været ude for at andre frisører kan. Jeg vil gerne lige have 5-7 cm mere på i længden - så er jeg glad :o)

Skoene fra Acne har jeg brugt rigtig meget og går bare så godt i dem!

Et lille close-up (ups de bukser burde måske være blevet strøget). 
Solbriller - Ray Ban
Taske - Chanel Reissue 226 

Ur - Tag Heuer Aquaracer - har købt dette på Trendsales og er utroligt glad for det. Bruger det hver eneste dag
Armbånd - Hermés
Ring - Sif Jacobs
Gæsteoptræden - min kat Iv (hun hedder egentlig Maggi, men Iv er den lyd hun siger når hun hopper op på noget, så det er hendes kælenavn)

Når jeg har fri idag går turen desværre til lægen, da jeg har kun har fået det værre. Jeg hoster og har slet ingen stemme og er meget bekymret for, at det går som sidst og udvikler sig til lungebetændelse. I søndags løb jeg 20 km selvom jeg var sløj og det var nok en rigtig dårlig strategi! Men jeg har jo sådan set frem til Powerade København Halvmarathon, som jeg træner til og håber på at kunne forbedre min tid. HÅBER jeg blir klar!

Jeg ønsker jer alle en skøn dag!

tirsdag den 2. august 2011

Right now ...

Afslapning, iskaffe og det nye Alt for Damerne - aaah






- Posted using BlogPress from my iPhone

Isabel Marant cleane leopard booties - I think I love you!

Alle mine yndlingswebshops bugner jo af nye varer i tiden og der kommer fristelser hver eneste dag! Næsten ikke til at bære. 

Heldigvis koster det jo ikke noget at kigge (udover at tastaturet måske ikke har så godt af al den savl?) og det gør jeg så. Kigger..... lige nu kigger jeg på disse leo støvler som jeg har kastet min kærlighed på - især i den røde. Nogle af jer kan måske huske jeg ledte efter et par røde støvler sidste år, men aldrig fandt de rigtige. Jamen måske var det meningen at jeg skulle vente - så jeg kunne få disse her? (kan allerede se min mand lave øjne når jeg bruger denne argumentation).

Men hold da op de er pæne. Synes I ikke?




Hvis I har penge I trænger til at få brugt, så kan de købes lige her - men gem et par til mig ok? Jeg har planer om at vinde i lotto!