lørdag den 30. april 2011

Time-out....

Sådan en napper jeg mig lige. Jeg føler ikke lige trang til at blogge i tiden og synes jeg har lidt meget om ørerne. Håber lysten snart vender tilbage igen. Det er ikke fordi jeg ikke har noget at vise jer :o)

Men sad lige for sjov og ledte efter et billede til time-out overskriften og faldt over det her billede af mig og David, der går på stranden på Mallorca. Synes det er et fint billede.


Og mens jeg så kiggede på gamle billeder fandt jeg dette indscannede billede, der var det første vi så af David, da vi skulle adoptere ham. Og vi var selvfølgelig helt solgt!!


Vi måtte vente nogle måneder på at rejse ud og hente ham og fik ham overdraget dagen efter hans 1 års fødselsdag. De to uger vi var i Etiopien boede vi på Hotel Hilton som var fantastisk!! Vi benyttede os ret meget af roomservice :o)

David var også begejstret for hotellet som I kan se.


Jeg synes simpelthen vi er så heldige, at vi har fået ham og kunne slet ikke forestille mig et liv uden!! Det er så snart 7 år siden og han bliver snart 8 år. Vildt som tiden går.

Flot (sej seføli) fyr på vej til fodbold i Parken

Ja så havde jeg alligevel lidt på hjerte. Ha en dejlig weekend!

Er nogen interesserede i at vide mere om adoption så send mig endelig en mail.

søndag den 24. april 2011

240411 - on the Beach

Idag hørte vi en tur til Hellerup Strand - mest for at besøge Lydolphs is-bar, som er berygtet for sine KÆMPE is som ingen kan spise! En Lydolpher indeholder over en liter is tror jeg, flødeboller og meget andet godt og når at løbe ned af både hænder og arme inden man får spist sig kvart igennem. Så jeg nøjedes med en gammeldaws med to kugler - pistacie og nougat - og masser af guf. Elsker guf!

Drengene fik softice og David har helt i hopla :o)


Cookie var også med - selvfølgelig. Hun fik også lidt soft-ice og fik straks dårlig mave - lille pus.


Så gik turen til Hellerup Stand, hvor "nogen" mente de da skulle bade. Kan godt afsløre det ikke var mig.

"Se mig mor - jeg er næsten i"

"Brrrr - lad mig komme op igen"

Han var nu ret kæk bagefter og mente ikke det var koldt.. tsk tsk. 

Har haft en seriøs skøn påskeferie, masser af afslapning, læsning på terrassen, lange ture med Kukstrup og hygge med familien. 

Håber også I har?

Today we went to the beach and David got in the water - even if it was sooo cold. We also got ice-cream - big ones! 

lørdag den 23. april 2011

Belis Bar

Har lige fået skøn frokost på Belis Bar og et glas kold hvidvin - ahh :)

Skulle have været på Rawfornia på Gl. Kongevej men der var lukket.

J Brand bukser, Acne sko og Chanel Reissue (what else)








- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 22. april 2011

I love: Hverdags Nadia

Det er sjældent jeg falder over en ny blog, hvor jeg blir hængende og læser samtlige indlæg på en gang, men det gjorde jeg altså her og det er længe siden jeg har grinet så meget ;o)

Jeg elsker tegningerne, Nadias humor og ikke mindst at hun er en gravhund. Lyder det sært? Jamen det gir god mening - tjek den selv ud her og blev afhængig!

Lykken er ...

At drikke kaffe og spise rutebilslagkage på terrassen EFTER at have løbet ti km (jo jo så må man godt jo).

Håber I nyder påsken.
Hej fra Cookie og mig :)





- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 18. april 2011

Georg Jensen fusionsring - Freja Beha

Jeg elsker simpelthen det her kampagnebillede af Freja Beha for Georg Jensens fusionsring. Synes bare jeg bliver i godt humør af at se på hende og hun ser fantastisk ud med sin tattoo og fingrene prydet med masser af fusionsringe.

Jeg kan huske, da fusionsringen kom frem for 10 år siden. En af mine veninder havde fået sit første barn og hendes mand gav hende den originale fusionsring i barselsgave. Dengang kunne den kun fåes i tre led med rød, hvid og rosaguld. Ikke noget med diamanter - det kom først senere.

Siden har jeg kigget på den med jævne mellemrum og prøvet den hos GJ flere gange. Det er en meget smuk og klassisk ring synes jeg og selvom jeg har noget kortere pølser end Freja Beha (hun kan have 5 led på en finger - seriøst - 5!! Jeg kan til nød have de 3 led, men det er pænere med 2) er jeg vild med ringen og det udtryk den giver. Den paverede variant er fantastisk og den kan man jo altid føje til hen af vejen. Når man når pensionsalderen eller noget :o)

Nå men fusionsringen i to led hvidguld med sten er på vej til mig og lander onsdag efter påske. Glæder mig så meget!! Var hos Lynggaard og prøve både Lotus og Blonderingen i de rigtige størrelser og de sagde at Lotus ringene desværre ikke er så egnede til hverdag, da stenene nemt ridses. Til gengæld skulle jeg havde lup for at se stenene i blonderingen, så jeg overgav mig altså og hoppede på fusionen... det har også været ti år undervejs. Kan du li fusionsringen?




I love the Fusions ring from Georg Jensen and just ordered one.

fredag den 15. april 2011

150411

Skønt vejr idag! Dejlig start på påskeferie, som jeg nu har i ti dage - så dejligt.

Nød at det endelig var læderjakke vejr og med mig var selvfølgelig min elskede Chanel Reissue, som allerede er min yndlingstaske nogensinde. Den er simpelthen så fin.


På vej hjem i solen - eneste problem er at jeg kigger mere i cykelkurven end på vejen. Hmmm.

tirsdag den 12. april 2011

Meet my Chanel Reissue

Jeg har altid været mest fan af Reissue taskerne fra Chanel. Jeg kan bedre lide lukningen på dem, da det jo er den originale som Chanel selv har designet (CC lukningen står Karl Lagerfeld for og den kom først til i 80´erne). Synes der er noget tidsløst og klassisk over Reissue taskerne og at de så oveni købet er enormt brugbare tiltaler mig virkelig.

Især denne størrelse (226) som er den helt klassiske der altid er i sortimentet. Den har virkelig en god størrelse og kan sagtens bruges som hverdagstaske. Mange små lommer og kringelkroge og historier...

Vidste I blandt andet at den lomme der er indvendigt i flappen, og som kun går opad, er til kærlighedsbreve? Eller det siges det i hvert fald at Coco Chanel brugte den til.


Baglommen havde hun tænkt til at have ekstra småpenge med i. Se lige hvor smukt og distressed skindet er!


Quilten siges at være inspireret af jockeyernes jakker og af vinduerne på Aubazine klostret. Smukt er det i hvert fald!

Jeg har faktisk tidligere haft jubilæumsversionen af denne taske i grå - i 2005 blev der lavet en særlig jubilæumsmodel pga 50 års jubilæum og jeg fik min sendt helt fra Australien, da den var meget svær at få fat på. Den var også rigtig smuk men jeg var desværre meget bange for at bruge den og solgte den uden nogensinde at få den prøvet:


Dengang tænkte jeg allerede at jeg rigtig gerne ville have en sort version af denne taske (ikke nødvendigvis jubilæums modellen) og nu har jeg så været så heldig at dette ønske er gået i opfyldelse. Jeg ved også nu, at det distressed kalveskind, som tasken er lavet i, er utroligt hårdført og sagtens kan bruges til hverdag. Det er ligeså holdbart som caviarskindet.

Så her er hun - jeg er så lykkelig for hende - også selvom jeg har måttet sælge et par tasker for at få råd til hende. Ja jeg ejer jo desværre hverken et pengetræ eller er millionær :o)

Hvad synes I?




Faktisk er denne taske min Holy grail indenfor tasker og jeg har svært ved at forestille mig lige nu, at jeg kan få noget mere smukt! Jeg har simpelthen ikke noget taskeønske lige nu, da dette er gået i opfyldelse! Jeg ved jo godt at det ændrer sig med tiden, men jeg tror det varer noget tid. Det vil min pengepung sikkert takke mig for.

En ting er dog sikkert - det blir ikke den sidste Chanel taske i samlingen!

Golestenah fra bloggen golestenah streetstyle har også tasken og bruger den flittigt! Den er med på næsten alle billeder.
Elsker dette billede:


Ha en skøn dag allesammen. Min står på en rigtig travl dag på jobbet - der er mange ting der skal nåes inden påskeferien kan holdes med god samvittighed.

New in - sneak peak: The Chanel I always wanted...

Ikke mindre. Hold da op hvor har jeg ønsket mig den her længe. Troede aldrig det skulle lykkes! Men nogle ting er bare "meant to be" og sådan var det mig med og denne...

Stay tuned - flere og bedre billeder kommer i aften!

lørdag den 9. april 2011

Ole Lynggaard - Lotus VS. Blondering

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre jeres mening om de her to ringe.

Begge er fra Ole Lynggaard. Den første er fra den forholdsvis nye Lotus serie. I sølv med hvidguld på bladene, en mørkegrå månesten og brillanter.


Den anden er den klassiske blondering, i hvidguld og med brillanter:
Jeg ville blive rigtig glad for jeres mening - hvilken ring synes I er smukkest, mest langtidsholdbar og passer bedst til mig? Prismæssigt er de stort set ens.

Ser frem til jeres svar :o)

Here comes the Sun.....

Er lige ude og handle og lavede lige et pitstop i H&M og på Wayne's Coffee. Lille latte med soyamælk og vanillesirup - ja tak :)

Nu skal jeg hjem og bage kokos/chokolade muffins inden vi får huset fuld af drenge der skal overnatte.

Imorgen skal jeg til Rally med Cookie. Glæder mig!

Ha en skøn weekend.

Elsker elsker elsker min Chanel WOC <3



Ved ikke lige hvad der sker for det sure fjæs og optrukne skuldre. Ha ha.
Nå men Balenciaga jakke
strik fra Zara
Levis jeans



Mmmm cafe latte med soyamælk og vanillesirup fra Waynes Coffee i Spinderiet. Jeg synes altså de laver den bedste kaffe og elsker deres kager. Ja jeg er en sukkergris - indrømmer det gerne!


- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 7. april 2011

070411

Det er længe siden jeg har fået postet dagens vist, så her er fra idag.

Bukser J Brand
Støvler Fiorentini + Baker
Bluse Vila
Cardigan H&M


Close up mine Fiorentini + Baker boots

Pandora ur

Chanel øreringe



I love: Fiorentini + Baker

Kender I til mærket Fiorentini + Baker? Hvis ikke så skynd jer at gøre noget ved det!

Deborah Baker, som er en berømt engelsk skodesigner, har indgået et kreativt samarbejde med Gianpaulo Fiorentini, som er en af Bolognas mest kendte indretningsarkitekter og det der kommet Fiorentini + Baker herre- og damesko ud af. De bruger skønne materialer, vintagelæder og et design der bare holder og er klassisk og lækkert.

Jeg har selv et par i den klassiske Eternity model, som alle kendisser blev set med på et tidspunkt. Min model er dog lidt kortere og i taupe. Jeg har dem på idag og havde helt glemt hvor fantastiske de er at gå i. Det er seriøst som at have smør på fødderne.

Mine er magen til disse:

De er meget store i størrelserne. Jeg har str. 35 og de er rigeligt store! Jeg bruger str. 36 normalt.

Som sagt havde rigtig mange af de kendte Eternity støvlen i den lange udgave på et tidspunkt. De er superfine synes jeg.

Her Jennifer Aniston

Andre kendisser med støvlerne:

De fåes hos Gai & Lisva der har et rigtig godt udvalg. Se mere her

Og lige et par live billeder af mine, som jeg har på idag ;o) Outfit billeder kommer senere...



tirsdag den 5. april 2011

New in: All Saints Vala shoes

Høje ja - men til gengæld til under halv pris. Efter at have set de her All Saints Vala sko på the mighty shoe blogs side måtte jeg bare eje dem! Og da jeg fandt dem til under halv pris var det jo meant to be.

Jeg får dem nok ikke på ret tit og kun når jeg skal sidde ned, men fine er de altså! Find dem her - fåes også i beige!














- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 3. april 2011

Chanel-fikseret....

Lige i tiden synes jeg, at alt det jeg forelsker mig i er fra Chanel! Chanel solbriller, Chanel øreringe og ikke mindst de flotteste Chanel tasker! Efter jeg fik min WOC har jeg fået øjnene op for hvor stor lækkerhedsfaktor Chanel har! Det er bare lige en tand mere lækkert og gennemført end mange af de lidt billigere mærker. Og så er det måske også det med, at man ikke "bare" kan købe online - man må ind og stå skoleret i Chanel butikken (er jeg den eneste, der synes de er lidt sure derinde?) og håbe på at man er heldig og kan blive skrevet op.

Men nu lukker butikken desværre den 1. juli og det synes jeg er så ærgerligt! Det er jo den eneste chance der er for at købe Chanel her i Danmark! Jeg håber virkelig at de åbner en butik senere igen.

Udover deres (taske) klassikere, som altid er der, kommer der hver sæson nogle modeller, der er lidt billigere, men stadig fine synes jeg. Jeg har udvalgt et par stykker af mine favoritter.

Hvordan har I det med Chanel?

Og se lige de smukke billeder jeg har fundet på pf - det er da virkelig design der holder!!

Jeg vil også lige beklage stilheden herfra og manglen på kommenteren. Jeg har desværre haft lidt meget om ørerne og har simpelthen ikke haft tiden og overskuddet til at få blogget. Håber det snart blir lidt bedre igen og håber I vil hænge på.




Jeg elsker stemningen på de her billeder! 

En ung Jane Fonda